En yngre kvinde kom til mig i oktober måned, da hun havde knaldet hovedet op i en overliggende lav dørkarm på vej op af en kælder trappe. Trinene var lidt høje, så hun havde sat godt fra, og bum et hårdt møde med dørkarmen, som ramte hende på toppen af hovedet i højre side. Hun følte sig umiddelbart lidt konfus og tog hjem til en veninde, hvor hun mærkede at hun havde brug for at sidde i mørket i stilhed. Tog hun strikketøjet frem blev hun dårlig med kvalme og hovedpine.
Da hun kom til mig havde hun hovedpine, kvalme, ondt i nakken, følte en stor spænding i kraniet i højre side omkring toppen af hovedet og øjet. Endvidere kunne hun ikke se på skærm (hun har et high powered job, hvor hun er på skærm det meste af dagen), læse bøger, arbejde med sit strikketøj. Hun var også lyd og lys følsom.
Jeg valgte at kombinere mine behandlinger, den BioDynamiske kranio-sakral terapi for at lande hende efter traumet og forskrækkelsen og inviterer jeg også hendes selvhelbredende kræfter ind. Den BioMekaniske kranio-sakral terapi, hvor jeg konkret løsner hende omkring kranie og øjenhule i højre side for at lette trykket der. Jeg supplerede med andre energi og bindevævsteknikker på hovedet og kroppen samt åndedrættet og startede med de teknikker, hvor jeg holdt mig væk fra området hvor hun var blevet ramt. Nogen gange sad jeg blot ved hendes fødder. Når slaget rammer på toppen af hovedet vil det forplante sig ned gennem nakken, rygsøjlen og ned til halebenet, jeg behandlede derfor også her. I starten kom hun til behandling 2 gange om ugen, i det tidsrum hendes system kunne rumme det, nogen gange ganske kort. Siden en gang om ugen og nu ca 1 gang om måneden.
Efter en måneds tid kunne hun roligt genoptage sin vægttræning og svømning, passe sit arbejde en halv dag af gangen og genoptage flere af sine hverdagsaktiviteter.
I dag passer hun sit arbejde på fuld tid. Der er stadig en rest, hvor hun kan blive træt og det kan stadig spænde op i hovedet og give hovedpine, når hun bruger sig selv for meget, men hun er stille og roligt på vej.
Er hun kommet hjem, som jeg skriver i overskriften. Nej ikke til fulde og ikke fuldstændig som den hun var før. Man kan vel sige at hun er blevet rystet- hjernen er blevet rystet, når hun laver en bevægelse, der ganske uventet og på et split sekund ændrer hendes liv i et stykke tid. Sådan vil det også være med mange andre skader, traumer og pludselig ændrede livsomstændigheder
Det skal tilføjes at hun også havde konsulteret sin læge i forbindelse med slaget og, at hjernerystelser kan variere meget forskelligt med forskellige grader af eftervirkninger og langvarighed afhængig af hvor slaget har ramt og hvilke skader man tidligere har i sit system.
